Sundby KFUM Idræt blev oprettet i 1910 som en del af KFUM i Sundbyerne. Siden har idrætsforeningen fået deres eget landsforbund, KFUMs Idrætsforbund, men de er stadig tilknyttet vores lokalforening. Idrætsforeningen har i øjeblikket fire klubber, som du kan læse mere om her:

Badminton

Sundby KFUM Badminton er en konkurrenceklub, men vi lægger også meget vægt på det sociale. Det skal være både sjovt og hyggeligt. Klubben har rigtig gode træningstider i Sundbyhallen på Englandsvej. 

Læs mere på sundby-kfum-badminton.dk

Håndbold

Vi er 2 damehold. Et hold spiller i serie 3 og et i serie 2, i alt ca. 20 spillere. Vi har et OldBoys hold - 10 aktive spillere. Udover de tre hold har vi en stor "supporter-gruppe" af tidligere spillere, som stadig støtter op om holdet og kommer til kampe og hepper. 

Læs mere på as-kfum.dk

Fodbold

Sundby KFUM Fodbold har flere hold med klublokaler og omklædningsrum i kælderen under KFUM-huset på Oliebladsgade 7. Vi spiller alle vore hjemmekampe på Kløvermarken.

Læs mere på sundby-kfum.dk

Volleyball

Sundby KFUMs Volleyballafdeling driver blandt andet en idrætslejestue i salen på KFUM-huset på Oliebladsgade 7. 

For mere information kontakt Gitte Pia Petersen: 32 97 00 78